Op med hovedet Danmark

Det danske fodboldlandshold tabte i aftes 3-1 til Japan, i en kamp der aldrig for alvor blev spændende med henblik på udfaldet, dertil var japanernes to forholdsvis tidlige scoringer trods alt for afgørende, og det blev til et desværre tidligt exit for Morten Olsens tropper.

Mediekritikken har været voldsom fra morgenstunden og de store danske mediers sportsredaktører kæmper om, hvem der kan aflevere den mest sønderlemmende kritik af spillerne, træneren og så videre. Men det er, trods den halvsløje kamp i aftes, ikke fair og ligner mere følelsladede udbrud, end nøgtern analyse.

Danmark er, selvom vi vidst nok har tendes til at glemme det, hverken Italien eller Brasilien eller England og hver gang vi overhovedet kvalificerer os til en slutrunde, skal vi faktisk være glade. Det er ikke normalt forundt lande af vores størrelse, at være fast inventar på verdens største fodboldscene.

Når vi så nu er det, er det også i orden at skrue forventningerne op, og også her på redaktionen har de været høje forud for og under VM, men flere tilfældigheder og individuelle fejl har ikke været på vores side denne gang, som de eks. var det i 1992.

Nicklas Bendtner er ubestridt vores farligste angrebsvåben, men han har perioden op til VM og under, været plaget af skade, og det var især tydeligt i aftenens kamp mod Japan at han er et stykke fra topformen. Det er ikke Morten Olsens, eller nogen andres skyld, skader er skader og det kan man ikke lave om på. At vi så ikke har et naturligt andetvalg, som eks. de helt store nationer ville have det, kostede os altså denne gang.

Jon Dahl Tomasson har tidligere været en sikker måltyv, men han har også haft problemer med skader og virker pludselig mindre skarp end en blød pude. Når det så er sagt så har han været en væsentlig figur på det danske landshold i mange år, en ledertype, et klassisk eksempel på en ærlig spiller der altid sætter holdet før sig selv. Det var helt i orden at Olsen stolede på Tomasson.

Thomas Sørensen redede ilden ud af kastanjerne flere gange mod Cameroun men mod Japan blev han bogstaveligt talt fanget på det forkerte ben en gang for meget og så er det altså op ad bakke. Og så spillede Japan faktisk god fodbold.

Sidst men ikke mindst har for mange af de normale sikre valg, Lars Jacobsen, Martin Jørgensen, Daniel Jensen, Thomas Kahlenberg og Jakob Poulsen, enten været skadet op til VM, ikke spillet nok for deres klubhold eller været langt fra topformen. Skulle Olsen så slet ikke have udtaget dem, jo, fordi alternativerne, selvom de spiller i deres hjemlige klubber, slet og ret ikke er stærke nok. Det er Danmarks lod som en mindre fodboldnation, vi har ikke en uendelig skare af store spillere at vælge og vrage i mellem.

Faktum er derfor, at Danmarks drenge må vende snuden hjem allerede efter gruppespillet, men de behøver ikke at gemme sig. De gjorde en ok indsats og gav os en fremragende spændende kamp og sejr mod Samuel Etoo og Co., og der er faktisk al mulig grund til at have tiltro til, at vi også skal spille med om europamesterskabet om 2 år i Polen og Ukraine.

Indløs din store UNIBET-bonus

Bendtner er stadigvæk en fremragende angriber med potentiale til at blive blandt de bedste i verden. Daniel Agger er allerede blandt de bedste i verden på sin plads, han vil gå direkte ind på de fleste storhold, og rent faktisk gøre dem stærkere. En fantastisk spiller vi er heldige at have på det danske hold.

Simon Kjær viste prøver på sit uomtvistelige talent og ved siden af Agger de kommende år, kan han blive en del af det måske bedste midterpar i Europa på landsholdsplan. Christian Eriksen har et nærmest uset enormt potentiale og han viste også prøver på sin kunnen mod Japan. Han vil blive en fast bestandel af det hold der skal kvalificere Danmark til EM. Det er selvklart. Christian Poulsen og Thomas Sørensen er, selvom begge havde en skidt kamp under VM, stadig spilere af høj international klasse.

Stammen er der og med et par nye unge tilføjelser til truppen, har Danmark et yderst slagkraftigt landshold, der bare vil blive bedre og bedre de næste 2-4 år.

Der er ingen grund til at hænge med næbet, Danmark, vi vender stærkt tilbage.